Drama: Europa og Emily beholder Solheim Cup-trofæet – interview med Jeff Winther

Med en vanvittig afslutning hvor flere matcher først blev afgjort til allersidst, beholdt Team Europe Solheim Cup-trofæet. Efter tre spændende dage kom det ned til den næstsidste match, hvor Carlota Ciganda fik lov til at sikre det afgørende point, i en eventyr-agtig afslutning, foran sit hjemmepublikum.

Emily Kristine Pedersen spillede en hovedrolle for europæerne, hun spillede i alle fem matcher, hun stod for ugens højdepunkt med sin hole-in-one og sikrede vitale point til europæerne undervejs.

Vi taler om dramaet, om afslutningen, om Emily, og så når vi også at tale om andre virkelig gode danske præstationer fra den store golfverden i den uge der er gået.

Vi har talt med Jeff Winther, der sikrede kortet med en andenplads i Paris.

Golf Showet er produceret af Qvortrup Media i samarbejde med www.golfexperten.dk og shapingnewtomorrow.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *