Rasmus Højgaard er med os efter historisk sejr på hjemmebane i Himmerland

Rasmus Højgaard vandt Made in Himmerland!
Endelig fik vi en dansk vinder på hjemmebane, men vi skulle igennem et maraton-omspil og et utroligt drama, før Rasmus kunne lade putteren falde til jorden, lukke øjnene og lade følelserne få frit løb på Himmerlands 18. green. En forløsning for Rasmus der har været ramt af skader, en forløsning for dansk golf og kulminationen på det arbejde som holdet bag turneringen har lavet i snart ti år. Vi taler med Rasmus i dagens afsnit og hører hans reaktion ovenpå en vild weekend.

Vi har også talt med Sofie Kibsgaard, der har gang i en helt utrolig sæson. Hun tog nemlig endnu en sejr i sidste uge i Sverige. Vi taler også om gode danske præstationer på Challenge Tour og om US Women’s Open på Pebble Beach.

Golf Showet er produceret af Qvortrup Media i samarbejde med www.golfexperten.dk og shapingnewtomorrow.dk.

Husk også tilbuddet fra Hello Fresh. Du kan få op til 1153 kroner i rabat på dine fem første måltidskasser, hvis du køber via denne hjemmeside – hellofresh.dk/golf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *