Stenson vælger LIV Golf over Ryder Cup – Henderson vinder Evian Championship

Henrik Stenson skifter som forventet til LIV Golf, og nærmest lige så forudsigeligt mistede han derfor sin kaptajnrolle for det europæiske Ryder Cup hold. Vi taler om konsekvenserne for det europæiske hold og for Ryder Cups fremtid.

Brooke Henderson tog efter en nervepirrende afslutning sin anden major-sejr ved Evian Championship, hvor Nanna Koerstz Madsen desværre missede cuttet.

Vi tager også en tur jorden rundt og ser på hvordan det ellers er gået på de største tours, for der var nemlig masser af gåsehud og drama flere steder i weekenden, da både Richie Ramsay og Tony Finau vandt på ganske dramatisk vis i henholdsvis Skotland og USA.

Golf Showet er produceret af Qvortrup Media i samarbejde med shapingnewtomorrow.dk og www.golfexperten.dk

2 thoughts on “Stenson vælger LIV Golf over Ryder Cup – Henderson vinder Evian Championship

  1. Tak for en fin postcast som jeg ugentligt lytter til.
    Et emne som jeg på et tidspunkt godt kunne tænke mig at I behandlede var Højgaard brødrene og caddie.
    Alle er jo enige om at de begge er fantastiske golfspillere både generelt, men specielt når de spiller på deres højeste niveau.
    Så til emnet
    Kunne det ikke være en fordel for dem at få en mere erfaren caddie – der nogle gang kunne sige NEJ når risikoen for et dårligt slag var større end chancen for en birdie
    bh
    Paul

    1. Hej Paul

      Det er et godt emne. Jeg lægger det i banken til næste gang det er relevant at tale om Højgaard-brødrene. De holder jo ferie nu!
      Så vidt jeg ved, så har Nicolai en kammerat og tidl. prof. Christian Bæch på baggen, mens Rasmus har en erfaren caddie, en englænder, så vidt jeg husker…

      TUSIND TAK for at du skrev og for at du lytter med!

      Bedste hilsener,
      Søren (og Andreas!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.